GLA:D® Ryg

GLA:D® Ryg er et nyt behandlingstilbud til patienter med rygsmerter. Tilbuddet er udviklet af forskere og behandlere på SDU.  Programmet følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger for behandling af patienter med rygsmerter og bygger på principper for hjælp-til-selvhjælp på samme måde som GLA:D® for patienter med knæ- og hoftesmerter.

Hos Vissenbjerg Fysioterapi har vi flere fysioterapeuter, som er certificerede i GLA:D® Ryg konceptet og vi kan som en af de første klinikker i Danmark tilbyde GLA:D® Ryg.

Indholdet af GLA:D Ryg-forløbet er baseret på bedste evidens for rygbehandling og udviklet i samarbejde med patienter og behandlere.
Formålet med GLA:D® Ryg er, at patienter får viden og redskaber, der hjælper dem til færre rygsmerter, og til at fungere bedre med de smerter der er.

Forløbet omfatter en indledende og en afsluttende individuel konsultation, hvor deltagerens udgangspunkt og målsætning fastsættes og nytten af forløbet evalueres. Dertil kommer to sessioner med patientuddannelse på hold, hvor deltagerne lærer om ryggen, hvorfor rygsmerter opstår og hvad man kan gøre for at få en ryg, der bedre klarer hverdagens krav.

Træningen foregår to gange om ugen i otte uger. Øvelserne kan udføres med forskellig sværhedsgrad og tilpasses den enkelte deltager. Deltagerne arbejder med at opnå større variation i ryggens bevægelser, så brug af ryggen bliver mindre ensidig, og med at få tillid til at bevæge sig naturligt og frit.

Både uddannelse og træning foregår i grupper, hvor deltagerne har mulighed for at dele erfaringer og lære af hinanden. Undervejs drøfter deltagere og underviser muligheder for at være fysisk aktiv ud over træningen, så effekten af GLA:D® Ryg kan fastholdes efter forløbet er slut.

 

Læs mere om GLA:D® Ryg her.

Praktisk information

Der kræves ikke henvisning fra egen læge for at deltage i forløbet.

Ved medlemskab af “Sygeforsikringen danmark”, gives der tilskud derfra.

Vi starter nye hold flere gange om året.

Pris

Pris 2610 kr.*

Tilskud fra Sygeforsikringen Danmark ca. 1230 kr.

Pris efter tilskud ca. 1380 kr.

* Der tages forbehold for ændringer i sygesikringstakster mm.

 

Kontakt Vissenbjerg Fysioterapi for tilmelding og forundersøgelse, tlf.: 64 47 35 08

Næste holdopstart -sommer 2019

Tilmeld dig via mail her info@vissenbjergfysioterapi.dk