Rygtræning

Ryghold

Patientgruppe

Rygholdet er for dig, som døjer med smerter og/eller stivhed i ryg eller nakke. Det kan f.eks. være
at du døjer med tilbagevendende hold i ryggen, diskusprolaps, hypermobilitet,
muskelspændinger el lign., eller måske har du bare brug for hjælp til forebyggelse af ryggener.

Selve træningen

Rygholdet tager udgangspunkt i en tankegang om stabilitet, hvor aktivering af den dybe
muskulatur omkring mave og ryg er i fokus. Sammen med bækkenbunden danner disse
muskler det såkaldte “muskelkorset”, som har en grundlæggende betydning for en stærk,
stabil og funktionsdygtig ryg.
På rygholdet får alle deltagere en individuel opstartskonsultation hos fysioterapeut Ulla
Jørgensen, hvor evt. skader og skavanker undersøges. Herefter udarbejdes et individuelt
tilpasset træningsprogram, som passer lige netop til dig og dine problematikker.
Træningen foregår på små hold, hvor fysioterapeuten hele tiden arbejder med individuel
tilpasning af øvelserne, så du er sikker på at træningen foregår med god kvalitet hele vejen
igennem.

Praktisk info

Der kræves ikke henvisning fra egen læge for at deltage.
Der gives tilskud fra ”Sygeforsikringen Danmark”
Vi starter nye hold flere gange om året.
Træningen består af:

  • 1 x opstartskonsultation (gælder ikke fortsættere)
  • 1 x ugentlig træning på hold (6-8 træningsgange i alt)
  • 1 x ugentlig hjemmetræning med individuelt tilpasset træningsprogram