Behandling

Fysioterapi

Fysioterapeutisk behandling

Vissenbjerg Fysioterapi & Idrætsklinik er en moderne fysioterapi, der tilbyder en lang række sundhedsydelser.

Vores fysioterapeuter behandler og forbygger lidelser i hele kroppens bevægeapparat, som bl.a. indeholder muskler, led, sener og nerver. Behandling kan både være manuel, hvor led skal mobiliseres, så det bevæger sig bedre, bløddelsbehandling af spændte muskler, udspænding af stramme strukturer og smertelindring. En stor del af den moderne og evidensbaserede fysioterapi indeholder også træning og øvelsesvejledning. Manuel behandling kan sjældent stå alene, og du vil derfor ofte blive sendt hjem med øvelser sideløbende med den manuelle behandling du vil modtage på klinikken.

Som patient hos os kan du være sikker på professionel og kompetent behandling. Vi lægger stor vægt på, at behandlingsforløbet er tilpasset lige netop dit behov og funktionsniveau, og vi arbejder ud fra at høj faglighed og diskretion er en selvfølge.

Vi søger hele tiden efter den nyeste viden indenfor vores fagområder og sørger for fortsat at dygtiggøre os, så vi kan være på forkant med udviklingen og tilbyde dig den bedste behandling.

Vi er et team af terapeuter, som arbejder på at uddanne os i en så bred vifte som muligt indenfor vores fagområde. Det betyder at vi kan tage imod en stor gruppe patienter, hvad end det drejer sig om den akutte sportsskade, et nyfødt spædbarn eller den ældre leddegigt-patient.

Praktisk info

Første gang du kommer, er der sat ekstra tid af, da konsultationen indebærer både indledende snak, undersøgelse, specifikke tests, vurdering og behandling.

Opfølgende behandlinger vil typisk bestå af en kombination af øvelser samt specifikke fysioterapeutiske manuelle teknikker. Desuden tager vi en snak, om hvordan det går samt vejledning ifht. videre forløb.

Den afsatte tid er inkl. af- og påklædning, journalføring samt betaling.

OBS! Ved onlinebooking er det bedst at booke “Første konsultation” første gang du skal til behandling. De efterfølgende behandlinger bookes som “Alm. behandling”.

Book tid her: